Økologisk hudpleje - også til baby

Må jeg anbefale den lækre butik Greenskin, som ligger både på Gl. Kongevej og i Ndr. Frihavnsgade på Østerbro i København. Bor du for langt væk kan du besøge hjemmesiden www.greenskin.dk, og købe de mange skønne cremer og olier der. De har bl.a. fødselsforberedelsesolie, brystolie, ammete og svangerskabsplejeolie. Har du interesse i at kende de forskellige ingredienser i produkterne, kan du slå op i ingrediensoversigten og få svar.


Denne lille creme er produceret af islandsk røllike, tea tree olie, bivoks, kokosolie og mandelolie. Ingen konserveringsmidler er nødvendige, da Móa's vandindhold er minimalt. Alle urter brugt i Móa er fra bæredygtige kilder og er certificeret økologiske. Cremen kan bl.a. bruges til kløende og tør hud, insektstik, brændsår og vabler, og til baby kan den bruges på røde numser og til behandling af arp. Alt i alt en yderst anvendelig creme, der koster den rimelige sum af 49 kr.

Hos Greenskin kan du også booke skønhedsbehandlinger og gravid-massage - alle med brug af økologiske produkter.

Har du lyst til også at forkæle manden, har de mange lækre produkter til ham. Når nu du så alligevel er inde i butikken, bør jeg måske nævne de har sund chokolade ...

Fødevareallergi

Det kan være som at lede efter en nål i en høstak, hvis man skal finde ud af, hvilke fødevarer barnet ikke kan tåle. Hvor skal man begynde? Og bliver det ikke meget besværligt, lige meget hvilken gruppe af fødevarer man så skal fjerne fra kosten?

Har du problemer som disse, kan jeg kun anbefale bogen "Er det noget du har spist?" af Anne Cathrine Færgemann. Hun er klinisk diætist og har en fantastisk viden på området. Bogen er en guide, der hjælper dig på vej, når du skal have hoved og hale i, hvad du eller dit barn rent faktisk kan tåle at spise. Udover alle kapitlerne om overfølsomhedsreaktioner og forhold som kan have indflydelse på intolerancen, findes der en masse opskrifter, så du nemt og enkelt kan købe ind og lave mad, der udelader det der ikke tåles.

Anne Cathrine Færgemann skriver også om kosttilskud og hvor man kan gå hen og få lavet laboratorieprøver, hvis man vil forsøge sig uden om det etablerede sundhedssystem.

Bogen er fyldt med råd og oplysning, og kan helt sikkert hjælpe dig i gang, hvis du har mistanke om fødevareallergi. Udgivet af Forlaget Olivia. Find bogen på www.bogpriser.dk.

Mere om amning

En af de bedste rådgivere inden for amning er sygeplejerske og certificeret ammekonsulent Ingrid Nilsson, som har været med til at skrive bogen "Vellykket Amning". Ingrid Nilsson skriver også på hjemmesiden www.ammespecialisten.dk, hvor der er rigtig meget god viden at hente.

Hun skriver bl.a. om den første amning:

Det er forskelligt, hvornår et barn er klar til at tage brystet efter fødslen. Har mor fået smertestillende medicin under fødslen eller er barnet blevet suget i svælg og mave, forsinkes barnets parathed til at tage brystet. I de tilfælde har barnet ofte brug for at ligge lidt længere tid på mors mave, før det tager fat. Hvis mor og barn har været adskilt efter fødslen, f.eks. hvis en eller begge har haft brug for behandling, er det aldrig for sent at ”starte forfra”. Det vil sige, at mor og barn klædes af. Barnet lægges ved mors bryst, og barnet får selv lov til at finde frem til brystvorten og tage fat.

I de første dage er det meget forskelligt fra barn til barn, hvor tit det har brug for at komme til brystet. Nogle børn sover meget og andre sutter ofte og længe. Det er vigtigt, at du lader dit barn komme til brystet når det ”beder om det”. På den måde vil brystet blive stimuleret til at danne præcis den mælk, dit barn har brug for og barnet vil ikke opleve at blive desperat på grund af sult. Får dit barn uden grund andet end din mælk, vil det sutte mindre hos dig og dermed stimulere mælkeproduktionen for lidt. Det samme kan ske, hvis barnet bruger narresut. Du kan se, at dit barn beder om mad ved, at det er vågent, søgende og suttende. Det vil sige at barnet bevæger hovedet fra side til side, søger med åben mund og sutter på hænder, eller hvad der ellers er i nærheden.

I disse tider hvor nybagte mødre sendes hjem fra barselsgangen før amningen er helt på plads, kan du hente mange gode råd på de utallige spørgsmål, der dukker op hvad enten du er førstegangs- eller flergangsfødende.

Amning

Ammer man, har man det nemt på mange måder. Når amningen altså er kommet godt igang. Det som er det naturligste i verden, volder ofte vanskeligheder i begyndelsen. Mor og barn skal sammen finde teknikken, og det er ikke ualmindeligt at det kan tage noget tid før amningen kører. Mødre der har født og ammet nikker indforstået, når talen falder på den særlige smerte, som brystvorterne vækker indtil de er blevet hærdede, og flergangsfødende har ovenikøbet også efterveer at slås med under amningen i begyndelsen.

Men når alt dette så er sagt, er det jo yderst praktisk altid at have mad klar til baby, og samtidig vide at det er den bedste næring man kan give.

Amning er en stor del af tiden efter fødslen, og i denne tid hvor nybagte mødre sendes hjem inden amningen er etableret, kan det nemt fylde på en negativ måde. Står du med spørgsmål som du gerne vil have svar på inden du ser din sundhedsplejerske næste gang, så tag fat i foreningen Forældre og Fødsel. De stiller ammerådgivere til rådighed, og det koster dig ikke noget.

I øjeblikket afholder Forældre og Fødsel en netauktion, hvor du kan få et hav af skønne ting for et - måske - lavt beløb. Gå selv ind og følg auktionen: www.fogf.dk . Den løber indtil d. 8. november. På side 34 kan du se og evt. byde på DoulaCares sponsorgave.

Gravid - uge for uge

Du er gravid. Tillykke. Men hvad er det der præcist sker inde i din livmoder under den lange ventetid.

Hvor langt er fostret i uge 8, hvornår er kønnet dannet og hvordan fastlægges terminsdatoen egentlig? Der vil være mange spørgsmål, ord og udtryk, som man gerne vil have svar på lige så snart graviditeten er opdaget. Der er god hjælp at hente i bogen Gravid uge for uge.

Bogen er skrevet af jordemoder Gitte Dencker. Den følger fostrets udvikling uge for uge med beskrivelse og detaljer af både mor og barns udvikling, og der er afsat plads til egne stikord. Samtidig med fakta får man sjov viden, når Gitte Dencker krydrer graviditetsbeskrivelsen med myter, som f.eks. at man i 1951 mente at, ”Cykling er tilladt, men ikke i stærk modvind, op ad større bakker eller i stærk trafik”. Bagest i bogen findes en ordliste med alle de relevante graviditetstermer og en oversigt, der forklarer de gængse graviditetsgener.

Gravid uge for uge er en rigtig god opslagsbog. Lige sådan en man har lyst til at lægge på natbordet og slå op i, når man nu alligevel ikke kan sove for halsbrand eller uro i benene. Bogen videregiver også viden om kost og lægemidler, og man får beskrevet hvad der foregår ved graviditets- og fosterundersøgelser.

Når du så har nærlæst eller skimmet bogen under hele graviditeten, vil den være sjov at gemme, så du kan læse dine egne notater, næste gang du bliver gravid – eller måske er kommende bedstemoder.

Piller og ægløsning

Hvis du gerne vil være gravid, bør du holde dig fra stofferne ibuprofen eller acetylsalicylsyre i smertelindrende midler som fx Treo, Ipren eller Kodymagnyl op til ægløsningen.

Det har nemlig vist sig, at medicinen kan have en negativ indflydelse på chancerne for at blive gravid. Det er lederen af fertilitetsklinikken på Rigshospitalet Anders Nyboe Andersen, som gør opmærksom på risikoen. Har du brug for smertelindring kan du imidlertid godt tage Panodil eller Pamol, som indeholder paracetamol. Dette stof viser sig tilsyneladende ikke have have den uheldige bivirkning.

Gravide tilbydes vaccine

I dag kan man læse i Berlingske Tidende og politiken.dk, at Sundhedsstyrelsen har besluttet at tilbyde alle gravide kvinder vaccination mod den nye influenza H1N1. Tidligere har der været tvivl om, hvorvidt gravide skulle tilbydes vaccination mod svineinfluenza. Men nu fastslår Sundhedsstyrelsen, at alle gravide vil blive tilbudt vaccination, når den er parat til efteråret. "Det er blevet besluttet, at gravide i 2. og 3. trimester tilhører en risikogruppe, som er særlig udsat. Derfor skal gravide tilbydes vaccine, når den kommer", oplyser Sundhedsstyrelsen. Ifølge styrelsen er der i den seneste tid kommet mere forskning og flere undersøgelser, så der nu er belæg for at sige, at kvinder i sidste del af graviditeten er i risikogruppen. Gravide med influenzasymptomer bør søge læge for eventuelt at komme i behandling.

Bekymrede jordemødre

"Flere danske kvinder vil have en doula - en støtteperson - med under graviditeten. Jordemoderforeningen er bekymret over udviklingen", kan man læse i en artikel i Jyllandsposten. Og hvorfor er de så bekymrede? Formanden for Jordemoderforeningen Lillian Bondo udtaler at jordemødrene kan det samme som doulaer, hvis der er tid. Ja, hvis der er tid. Det er netop det springende punkt. For som oftest er der ikke tid. Dagens jordemødre har travlt, og jeg forstår sagtens at Lillian Bondo gerne ville have tid, og langt flere jordemødre på fødegangen. Hendes argument imod doulaer er altså politisk: giv os flere økonomiske midler - så skal vi nok sørge for 100% tilstedeværelse. Dette er der ingen der kan fortænke hende i. Sådan ville jeg også selv tænke, hvis jeg var jordemoder.

Nu er situationen én gang den, at der ikke er udsigt til flere midler til øget jordemoderpersonale i øjeblikket. Men det kan de nuværende gravide og fødende kvinder da ikke være tjent med. En fødsel er en oplevelse, som kun forekommer få gange i en kvindes liv. Ja for nogen kun én gang. Og det skal derfor være en god og tryg oplevelse hver gang.

Jeg er ikke klar over hvad Lillian Bondo i samme artikel mener med, at visse doulaer har givet fødende urealistiske opfattelser af fødselsforløb, tværtimod er en del af doulaens arbejde at forberede de gravide mentalt, og det burde da altid være en fordel.

I Dansk Doula Netværk har vi ofte talt om at de jordemødre vi har mødt på fødestuerne langt de fleste gange har været glade for vores tilstedeværelse. De har kunne trække på os som en ekstra ressource, og kunne forlade fødestuen indimellem velvidende at en anden fagperson var tilstede og opmærksom på den fødende. Rigtig mange har endda udtrykt deres begejstring over for os inden vi har forladt parret efter fødslen.

Endelig vil jeg påpege at et forløb med en doula jo også har den fordel - set i forhold til et forløb uden - at vi mødes med den gravide både før og efter fødslen, og at der på den måde bliver et kontinuerligt forløb, som man ikke får blot ved at gå til jordemoderbesøg.

Så jordemødre - I skal ikke være bekymrede. Vi ønsker det samme: et godt fødselsforløb for fødende. Lad os samarbejde om det.

Lækre ting til mor og barn

Har du lyst til at købe skønne økologiske cremer til dig og din baby, så prøv at besøge The Green Factory - www.thegreenfactory.dk. De sender over hele landet og pakker ovenikøbet varerne ind, hvis du vil give en gave.

Sådan beregner du din termin

Hvis du er typen der gerne vil prøve at planlægge din graviditet eller hvis du blot er nysgerrig, så findes der et lille regnestykke, som kan beregne din termin.

Du skal bruge sidste menstruations førstedag (fx. 4. januar) og så lægge ni måneder og syv dage oveni. Det vil sige 4 + 9 måneder (= 4. oktober) + syv dage = 11. oktober.

Det er beregnet ud fra du har menstruationer med 28 dage imellem. Skulle du have fx 30 dage imellem må du lægge to dage oveni og ligesådan trække to dage fra, hvis du kun har 26 dage imellem. Man regner med en graviditet tager i alt 40 uger eller 280 dage.

Selve terminsdatoen kan ændres lidt når fostret er blevet målt ved en scanning, og det f.eks. vurderes at være større (og altså længere fremme) end baseret på den dato, der er blevet beregnet ud fra sidste menstruations første dag. Men det er rent faktisk kun 7% af alle fødsler, der finder sted på terminsdatoen.

Men hvornår er det lige at chancen for graviditet er størst?

Ægløsningen finder sted midt imellem de to menstruationer. Så hvis du regner med ca. 10-14 dage efter sidste menstruation har du den mest fertile periode. Når det er sagt, skal man dog alligevel passe på, hvis man ikke ønsker at blive gravid for man ved jo ikke præcist hvornår ægget løsnes og begynder sin vandring, og sædceller kan leve ca. to døgn i livmoderen. Et æg har en levetid på mellem 12 og 18 timer, så i princippet er der faktisk kun et par døgn hver måned, hvor graviditeten kan blive til noget.

Man kan forsøge at tage sin temperatur om morgenen i en periode, hvis man vil prøve at finde ud af hvornår ægløsningen finder sted. Temperaturen vil da stige lidt i dagene for ægløsningen. Man vil eventuelt også kunne se det på sekretet fra skeden, der ændres lidt og bliver mere ”sejt” og ikke så hvidt.

Kvindens frugtbarhed begynder at falde efter de 35 år, og efter de 40 år sker faldet ret dramatisk. Biologisk set er alderen mellem 20 og 25 den mest frugtbare. De fleste kvinder i Danmark er dog omkring de 30, når de får deres første barn. Mænds alder spiller ikke samme rolle for fertiliteten, og de kan bevare en god sædkvalitet til langt oppe i årene.

En kvinde på 20 år har 35% chance for at blive gravid pr. cyklus.
En kvinde på 25 år har 24% chance og en kvinde på 30 år har 17% chance.
Efter tre måneders forsøg er ca. halvdelen af danske kvinder blevet gravide og efter et år er det 84%.

Den tidlige amning

De fleste er vel klar over at amning har mange fordele - modermælk er sundt og barnet har altid mad i nærheden - men der er faktisk også rigtig mange andre forhold, som gør amning vigtig.

Når barnet er født er det af stor betydning af det bliver lagt på moderens bryst. Denne hud mod hud kontakt fremmer barnets evne til at ilte blodet, åndedrættet bliver regelmæssigt og koordineres med hjertefrekvensen. Barnet bliver holdt varmt og evner snart at bevare sin egen kropstemperatur. Derudover er det også fremmende for blodsukkerniveauet at få denne kontakt med moderens hud, formentlig pga. stress formindskes.

Når barnet bliver lagt på moderens hud får det tilført hendes bakterieflora, hvilket er en god beskyttelse sammen med de antistoffer der kommer med modermælken. Man ved også at tilknytningen mellem mor og barn øges ved hudkontakt og desuden stimuleres oxytocin-produktionen. Hormonet oxytocin er med til at fremme sammentrækningen af livmoderen efter fødslen, og har også betydning for nedløbsrefleksen, der er vigtig for alle spædbørn, som får modermælk. Refleksen udløser mælkeudtømningen under selve amningen og mellem amningerne fyldes mælkekirtlerne igen med mælk. Udtømningen sættes i gang så snart barnets læber rører brystvorten.

Får barnet fred og ro vil det af sig selv begynde at søge efter brystvorten efter et stykke tid, og begynde de første spæde suttebevægelser. Det er forskelligt hvornår det enkelte barn er parat til at sutte efter fødslen, men den rolige begyndelse på mors mave virker fremmende. Her er barnet oftest trygt og græder sjældent.

Den først mælk der kommer fra brystet er gullig og bliver kaldt råmælk. Først efter et par dage løber den "rigtige" mælk til, brysterne bliver store og spændte, og de kan være meget ømfindige i denne periode indtil mælkeproduktionen har fundet sit niveau. Brystvorterne bliver meget ømme i begyndelsen og der kan gå hul på dem, så det svier når man ammer. Du kan købe økologiske cremer, som kan lindre - se f.eks. her www.danatekt.dk.

Man må som nybagt mor regne med at den tidlige amning kræver 10-12 amninger dagligt. Og reglen er at jo oftere barnet bliver lagt til og sutter, jo mere stimuleres mælkeproduktionen. Desuden sætter det gang i barnets tarmfunktion og risikoen for gulsot mindskes.

Ønsker du at læse mere om amning, kan du købe en folder på Komiteen for Sundhedsoplysnings hjemmeside www.sundkom.dk, hvor du også kan få yderligere information eller du kan downloade en folder på www.ammenet.dk.

Lykken findes ... i bøger

Lige nu myldrer det frem med bøger for gravide og nybagte forældre. Der er rigtig mange interessante og man kan blive klogere på et væld af emner inden for baby-universet.

Senest har Camilla Miehe-Renard skrevet den bog hun selv savnede, da hun var gravid. Nemlig beretninger fra andre kvinder om hvordan det i virkeligheden føles at føde. I bogen "Lykken findes" fortæller 10 kvinder om tiden før, under og efter deres fødsler. Bogen giver et dejligt nuanceret billede af hvor forskelligt fødsler foregår og opleves. En god bog til sengebordet.

Andre nye bøger med humor er f.eks. "Zen for mødre" af Anna Skyggebjerg. Hun giver omsorgsfulde tips og idéer til små åndehuller - både med og uden børn og "Babys første bandeord", som er et alternativ til klassikeren "De syv første år". Også "Hvor lagde jeg barnet" af Julia Lahme er værd at læse - en rå og morsom beskrivelse af moderskabet.

Er du interesseret i kost og sundhed er de nyeste bøger på området "Kernesund økomad" af Ninka Bernadette Mauritson og "Familien bliver hvad den spiser" af Lene Hansson. I "Klar til børn" af Else Marie Lehman og "Spis dig gravid" af Charlotte Hartvig, kan du læse om hvordan sund kost kan hjælpe dig på vej til ønskebarnet.

Hvis du vil læse håndbøger, kan jeg anbefale: "Babyhåndbogen a-å" fra Lindhart & Ringhof, den nye "Bogen om barnet" fra Gyldendal og "Forældreguiden" fra Høst & Søn.
"
Du kan finde alle bøgerne her www.saxo.dk, og få dem bragt lige til døren. God læselyst.

Spis dig gravid

Kan man spise sig gravid? Ja det viser sig faktisk, at kosten kan have en betydning. En diætist og en gynækolog er gået sammen og har skrevet en interessant bog, der belyser hvordan kostomlægning kan være vejen til graviditet. Bogen hedder Spis dig gravid.

Det gælder for alle, at man kan optimere chancerne for at blive gravid ved at se på kosten og ændre den til det, forfatterne kalder 'fertil kost'. Deres teori er at kroppen skal være i en vis tilstand for at blive gravid, og undersøgelser viser at man ved at spise en insulinsænkende kost kan øge chancerne for graviditet. Et højt insulinniveau tyder nemlig på at hæmme modningen og ægløsningen.

5.000 kvinder bliver årligt behandlet i Danmark for ufrivillig barnløshed og tallet er stigende. Men mange kan spise til en øget fertilitet helt uden brug af medicinske hjælpemidler.
Hvis man har lyst til at forsøge med kostomlægning for at spise sig gravid, behøver man ikke frygte en masse strikse regler og forbud. Diætist Charlotte Hartvig har mange gode bud på lækre madvarer, man gerne må spise, og det kræver faktisk kun lidt omtanke at følge ”kuren”. Og tænk hvis der så kan komme et barn ud af det...

Mangler mor D-vitamin får børnene dårligere tænder

Børns tænder bliver stærkere hvis moderens D-vitamin niveau under graviditeten ikke er for lavt, viser det sig. Forskere fra University of Manitoba, Canada, har undersøgt flere hundrede mødre og børn for sammenhængen mellem huller i tænderne og mødrenes D-vitamin niveau. I undersøgelsen testede de 135 børn og konkluderede, at over halvdelen havde svage tænder. De 21% havde svag emalje og 33% tidlig tandnedbrydning (huller i tænderne). Mens mødrene til børn med svag emalje ikke havde noget større D-vitamin underskud havde mødrene til børn med tidlig tandnedbrydning et tydeligt lavt D-vitamin niveau.

Så ergo - endnu en grund til at spise kød, fisk og æg samt tage tilskud under graviditeten. Det anbefales at gravide spiser 10 mikrogram D-vitamin dagligt. Det er den mængde de fleste multivitaminpiller indeholder.

Fostrets lever afgør dets helbred

Haukeland universitet i Norge har forsket sig frem til at blodgennemstrømningen i et fosters lever tilsyneladende afgør helbredet senere i livet. Universitetsforskere har forsøgt at klarlægge de faktorer, der afgør fostrets fødselsvægt. Lav fødselsvægt har vist sig at øge risikoen for diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Leverens blodgennemstrømning er central for fostrets vægt, men flere faktorer synes at spille ind på gennemstrømningen ud over moderens egen vægt og kost. Forskerne håber, at resultaterne kan bruges til at afgøre, hvornår i forløbet det vil være bedst at forløse barnet.

Fosterbevægelser de første 18 uger

Her er en lille oversigt over hvad fostret gør hvornår:

Første svage bevægelser - 6. uge
Spjætter - 8. uge
Hikker - 8-9. uge
Bevægelser med arme eller ben - 9-10. uge
Bevægelser med brystet - 10. uge
Strækker sig - 10. uge
Sutter og synker - 11-12. uge
Gabe- og kæbebevægelser - 11-12. uge
Strækker fingrene ud - 12. uge
Drejer hovedet - 14. uge
Rytmiske arm- og benbevægelser - 14. uge
Øjenbevægelser - 16-18. uge
Frembringer lydvibrationer i livmoderen - 18. uge

Førstegangsfødende kan mærke bevægelser fra omkring 20. uge. Flergangsfødende kan registrere bevægelserne allerede fra 18. uge - formodentlig fordi de kender fornemmelsen i forvejen.

Tryghed fremfor alt

I gårsdagens radioavis og dagblade blev det omtalt at flere og flere kvinder ikke vil føde på samlebånd, men gerne vil betale for en privat jordemoder. Disse kvinder vælger bevidst eller ubevidst trygheden, når de skal føde. Og tryghed er virkelig alfa-omega i forbindelse med en fødsel. Er du bange og anspændt arbejder kroppen ikke så godt da stresshormonerne forhindrer dig i at være afslappet og dermed give plads til vearbejdet.

Der findes faktisk en betegnelse for det at have en kendt person med og være tryg under fødslen, nemlig 'doula-effekten'. Det har vist sig, at hvis en kvinde har en doula med til sin fødsel (altså en kendt faguddannet person), får hun - alt andet lige - et kortere forløb, der bliver brugt mindre smertelindring og risikoen for kejsersnit falder. Det er også baseret på denne effekt, at man nogen fødesteder har introduceret begrebet "kendt jordemoder".

"Når en kvinde er tryg, når hun føder, sker der færre komplikationer og hun har mindre brug for smertemedicinering eller kejsersnit", udtaler Henny Jensen, formand for foreningen af privatpraktiserende jordemødre i Børsen i går.

Så ønsker du som gravid at få et kontinuerligt fødselsforløb med mest mulig tryghed, kan du:
1. søge fødesteder med kendt jordemoder ordning
2. betale for en privat jordemoder
3. betale for en doula - se mere om hvad en sådan tilbyder på min hjemmeside
www.doulacare.dk.

Viden du gerne vil have om økologi

Der findes efterhånden utrolige mængder information om økologi, og nogen gange kan det kan være svært at følge med. Her er noget af den nyttigste viden til dig som er gravid, ammende eller småbørnsmor:

Er du kvinde og forsøger at blive gravid eller venter du allerede barn, så bør du spise økologisk og undgå cremer med parabener. Så klar er meldingen fra læge Ph.D. Morten Søndergaard fra Århus Universitetshospital.

Forbruget af kemiske stoffer i hverdagen skaber misdannelser i kønsorganerne på omtrent hver tiende nyfødte dreng, og forskerne mistænker især ftalater, parabener og pesticider som skyldige. ”Så længe man ikke ved, om noget er ufarligt for mennesker, så kan man lige så godt tage sine forholdsregler”, siger Morten Søndergaard. Han peger på, at danske kvinder ikke kan undgå alle mistænkte stoffer i hverdagen, men at man trods alt selv er herre over, hvad man spiser og smører sig ind i.

Morten Søndergaards forskning viser, at Danmark har en kedelig verdensrekord i både testikelkræft og misdannelser af drengebørns kønsorganer.

Fødevarestyrelsen lavede i 2007 en undersøgelse der påviste rester af sprøjtegift i 56% af ikke-økologisk frugt og grønt. En undersøgelse fra universiteter i Atlanta og Seattle, USA, viste at rester af sprøjtegift kan spores i urin fra børn, der lever af ikke-økologisk mad. I undersøgelsen fandt forskere rester af to meget udbredte sprøjtemidler i urinen fra de 23 skolebørn, som levede af almindelig ikke-økologisk mad. Derefter fik børnene hovedsageligt økologisk mad i fem dage, og straks forsvandt giftresterne fra urinen. Da børnene gik tilbage til den mad de plejede at spise, kunne sprøjtemidlerne igen spores i deres urin.

Resultater fra forsøg med dyr tyder på, at det kan være skadeligt at indtage rester af flere forskellige sprøjtemidler samtidig. Også selv om mængden af hvert enkelt stof er så lille, at der er under grænseværdien. Især ufødte børn i moderens mave og spædbørn kan være modtagelige for skadelige effekter, specielt i forhold til udviklingen af drengenes kønsorganer. Lægerne ved endnu ikke alt om effekten af de mange forskellige sprøjtemidler, der findes. Især mangler der viden om, hvordan de virker i kombination med hinanden.

Indholdet af equol og andre såkaldte fytoøstrogener er i gennemsnit langt højere i økologisk mælk end i ikke-økologisk. Det fandt forskere fra det daværende Danmarks Jordbrugsforskning ud af, da de i 2002 undersøgte mælken fra 7 ikke-økologiske og 13 økologiske gårde. Andre forskeres undersøgelser tyder på, at fytoøstrogener som equol kan være med til at forebygge forskellige former for kræft, knogleskørhed og andre sygdomme.

Økologisk mælk indeholder desuden gennemsnitligt flere Omega-3 og visse andre fedtsyrer end den ikke-økologiske mælk. En af disse andre fedtsyrer er CLA, som ifølge nogle undersøgelser formentlig har en forebyggende virkning mod kræft. En schweizisk-tysk-hollandsk undersøgelse af 213 kvinder har vist, at en ammende mor kan øge mængden af CLA i sin brystmælk alt efter hvor stor en del af hendes kost, der er økologisk.

Økologiske grøntsager indeholder generelt flere nærings- og smagsstoffer og mindre vand pr. kg. end ikke-økologiske. Det skyldes at økologiske landmænd hverken bruger kunstgødning eller sprøjtemidler, men lader afgrøderne vokse i naturligt tempo. Derfor er de økologiske grøntsager ofte også mindre end de ikke-økologiske, da de indeholder mindre tørstof og vand. Smagen bliver således mere koncentreret.

Men man bør ikke kun overveje den økologiske udgave, når man køber frugt, grønt, kød og mælk. For i slik findes der en række farvestoffer der sammen med konserveringsmidlet Atamon kan gøre børn hyperaktive. De får svært ved at koncentrere sig og sidde stille. Økologisk slik er derimod fremstillet uden farvestoffer, der gør børn hyperaktive. Børnene får svært ved at koncentrere sig og sidde stille. Det er dokumenteret i en undersøgelse som en gruppe britiske læger har gennemført. Økologiske fødevarer er helt fri for disse farvestoffer og Atamon. Men både Atamon og de seks farvestoffer, der var med i undersøgelsen, bliver meget brugt i ikke-økologisk slik, saft og sodavand. (Atamon er også kendt som natriumbenzoat og E211).

Få mere viden på www.okologi.dk og www.alt-om-okologi.dk.

Kilder: ”Økologisk” medlemsmagasin nr. 5, 2009, The Lancet 3.11.2007, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Environmental Health Perspectives Februar 2006, British Journal of Nutrition April 2007, Ph.D. Katharina Main fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, Forskningsinstituttet for Human Ernæring.

Bliv gravid med alternativ behandling

Hvis man gerne vil være gravid, men der intet er sket efter et stykke tid, kan man prøve at hjælpe naturen på vej med homøopati eller akupunktur, som mange har haft gavn af. Majbrith Knudsen fra Akupunkturklinikken oplyser følgende:

Akupunkturens effekt ved behandling af barnløshed:
1. Forøger blodcirkulationen og forbedrer slimhinden i livmoderen
2. Forbedrer æggestokkenes funktion med hensyn til at producere æg og af bedre kvalitet
3. Mindsker bivirkninger fra hormonstimulation (f.eks. hovedpine, kvalme, utilpashed (o.s.v.)
4. Afbalancerer kroppen og afspænder livmoderen og æggeledere
5. Styrker immunforsvaret
6. Forbedrer sædkvaliteten
7. Mindsker risikoen for abort
8. Øger succesraten i forbindelse IVF

Homøopatiens effekt ved behandling af barnløshed:
1. Regulerer hormonbalancen
2. Virker opbyggende på livmoderens slimhinde
3. Regulerer menstruationen
4. Regulerer for evt. endometriose
5. Regulering af PCOS
6. Hjælper til at det befrugtede æg lettere kan sætte sig fast på livmodervæggen
7. Mindsker risikoen for abort
8. Ved graviditet - hjælper på bækkenløsning
9. Der dannes flere og mere vitale sædceller

Måske er det noget for dig?

Se den sidste del af fødslen

Disse animationer viser hvordan den sidste del af fødslen foregår. Hvordan barnet drejer sig på vej ud og livmodermunden, der trækker sig op og til sidst er helt åben.
(Links fra You Tube)
Livmodermundens åbning og barnets drejning
Barnets placering i bækkenet på vej ud

Svanemærkede babyprodukter

Det kan være svært at finde rundt i junglen med økologiske, miljøvenlige og paraben-fri produkter. Men her er et link til en liste, hvor man kan søge på et specifikt produkt og se om det er Svanemærket.


Der henvises også til steder, hvor produktet sælges. God og nyttig side.
www.ecolabel.dk.

Lider du af morgenkvalme

For mange gravide er den værste del af graviditeten morgenkvalmen. Som regel opstår kvalmen oftest omkring 8. uge og reduceres efter uge 12 for helt at forsvinde efter uge 16.
Den væsentligste årsag er et fald i blodsukkeret, som især forekommer efter en lang nat uden mad (og derfor er værst om morgenen). Men også graviditetshormonerne har en del af æren.

Hvis du lider af kvalme har du brug for nogle råd og idéer til hvordan du kan overkomme denne irriterende gene.

• se på hvad du spiser, hvornår og hvor meget. Skriv det eventuelt op over et par dage for at få overblik og prøv så at ændre på faktorerne. Du har måske brug for et stort morgenmåltid eller en lille bid før sengetid. Er der visse krydderier der går igen i din mad eller glemmer du helt at spise inden frokost? Måske kan en ændring hjælpe.

• spis ingefær – f.eks. frisk revet eller overhældt med kogt vand som te

• spis vitamin B6 og B12 (max. 1,6 mg dagligt)

• undgå madvarer og lugte der gør dig utilpas

• prøv akupressur – et fast tryk med en finger midt på indersiden af håndleddet

Hvis du har vedblivende voldsom kvalme eller kaster op konstant bør du tale med din læge. I sjældne tilfælde kan der opstå dehydrering og fejlernæring.

Men sørg først og fremmest for at holde blodsukkeret stabilt ved at spise små og mange måltider. Og husk de komplekse kulhydrater giver længstvarende energi. Gode snacks på sengekanten morgen og/eller aften kunne være: riskiks, banan, knækbrød eller nødder.