Fem første tegn på graviditet

Nogen kvinder mener at kunne mærke en graviditet kort tid efter ægget er blevet befrugtet. Andre oplever først nogen eller alle af disse fem tegn:

1. Udebleven menstruation - det hyppigste og sikreste tegn
2. Øget tissetrang - når det befrugtede æg har sat sig fast, øges produktionen af hormonet hCG, og dette hormon forøger tissetrangen
3. Træthed - det høje progesteron niveau giver en markant træthed
4. Kvalme - morgen og/eller middag og/eller aften som også er forårsaget af hormonerne
5. Ømme bryster - også dette skyldes den øgede koncentration af hormoner i kroppen.

Man kan være mere eller mindre ramt af de fem tegn, og førend man kan være helt sikker på at man er gravid, må man tage en graviditetstest.

Tjekliste - er jeg i fødsel?

Når terminsdatoen nærmer sig bliver man som gravid ofte lidt utålmodig. Alle reaktioner i kroppen bliver analyseret – er fødslen i gang? Mange især førstegangsfødende er i tvivl om, hvornår de ”rigtige” veer er i gang.

Og flere oplever at tage på fødegangen, da de synes de har veer, for derefter at blive sendt hjem lettere slukøret fordi vearbejdet endnu ikke var rigtigt igang. Fortvivl ikke! For de fleste begynder fødslen lidt diffust. Her er en oversigt, der gerne skulle hjælpe med at afklare tvivlen:

- Har du smerter over lænden som ikke forsvinder eller menstruationslignende kramper?
- Har du haft tegnblødning (afgang af slimproppen/let blodigt udflod)?
- Har du haft vandafgang?
- Har du sammentrækninger (veer), der kommer med uregelmæssige mellemrum?

Så er du højst sandsynligt i den indledende fase af fødslen. Denne fase er kendetegnet ved at vare alt fra en halv time til et par dage. I denne fase vil din livmodermund åbne sig fra 0-3 cm.

Efter denne indledende fase, går fødslen over i den aktive, hvor veerne bliver regelmæssige, kraftigere og kommer med stadig kortere interval.

Er du stadig i tvivl så ring til din jordemoder, der kan råde dig. Men det bedste du kan gøre i denne fase er at slappe mest muligt af – sov, læs, se film, gå en tur – og glæd dig - du skal snart være mor!

Viden om oxytocin

Oxytocin er et urgammelt stof, der har befundet sig i kroppen siden menneskets tilblivelse. Og det er rent faktisk et fantastisk stof, som både er et hormon og et signalstof.

Den mest kendte funktion af oxytocinet er nok, at det produceres, når en kvinde ammer. Faktisk er det det stof, der gør at ammende kvinder ofte får det varmt - oxytocinets frigivelse udvider nemlig blodkarrene på brystkassens forside.

Oxytocin fremmer også vækst, da det stimulerer frigørelsen af væksthormon fra hypofysen. Det er påvist at oxytocintilførsel kan øge fertiliteten. Når befrugtningen har fundet sted, virker stoffet stimulerende på de første celledelinger og dermed vokser fosteranlægget hurtigere. Men oxytocin kan også fremme uddrivning. Det er nemlig dette hormon, der fremkalder veer og stimulerer mælkesekretionen fra kirtelvæv til udførselsgangene. Får man ve-drop under en fødsel er det også oxytocin, der anvendes.

Berøring frigiver oxytocin og skaber fred og ro. Effekten ses f.eks. ved at ae et uroligt barn. Og får en kvinde massage eller blid berøring under en fødsel, har det vist sig, at denne form for støtte fremmer fødslen og reducerer den fødendes smerteoplevelse.

Sammenfattende kan siges følgende om oxytocin:

* fremmer både vækst og uddrivning i forbindelse med graviditet
* styrer mælkesekretionen
* stimulerer mælkeproduktionen
* regulerer varmen i kroppen så ammende børn holdes varme
* hjælper kroppens depoter med at frigive næringsstoffer
* øger moderens evne til at optage næringsstoffer
* giver lavere blodtryk og lavere niveau af stresshormon hos moderen
* skaber ro og afspænding hos de fleste ammende kvinder, følelsen af fred og ro er forbundet med oxytocin-niveauet i kvindens blod
* gør moderen mere interesseret i nære relationer og skaber mor-barn binding

Den gode fødsel

Alle fødsler er unikke. Alle fødselsoplevelser er særlige. Men hvad afgør forskellen mellem den gode og dårlige oplevelse?

Imens man er gravid, kan man selv gøre meget for at forberede sig til fødslen. Udover at sørge for at holde kroppen i gang med motion, spise en sund kost og få nok søvn, kan man også forberede sig mentalt.

Det, der kendetegner de gode fødselsoplevelser, er ikke nødvendigvis, at fødslen har været hurtig, eller at man fik smertelindring. Derimod fortæller de fleste kvinder, at oplevelsen af at blive lyttet til og opmuntret gennem fødslen har gjort hele forskellen. Følelsen af tryghed kommer, når kvinden er klar over, hvad der sker i processen.

Den gravide ved naturligvis aldrig på forhånd, om personalet på fødegangen er nogen hun og partneren ”svinger” med. Derfor er det en god ide at få noteret ønsker til f.eks. smertelindring og fødestilling i sin journal. Som gravid kan man også lave sin egen liste (rent faktisk eller blot i hovedet), da angsten minimeres, når man sætter ord på det, der skræmmer en.

Har man f.eks. en fobi over for nåle, er der jo ikke noget i vejen for at fortælle jordemoderen dette, så hun kan være lidt varsom, hvis man skal have en injektion. Mange andre forhold kan hjælpe til at gøre den gravide lidt tryggere inden fødslen – bare det at kende vejen til fødegangen på forhånd samt at have pakket sin taske i god tid kan virke trygt og afstressende.

Det er også en god idé at tale med sin partner om forventninger til hinanden under fødslen: Er det i orden at partneren lægger sig til at sove, hvis det trækker ud? Skal partneren være aktivt støttende eller måske blot holde i hånd? Forventer den gravide, at partneren taler på hendes vegne?

Et af kendetegnene ved de dårlige fødselsoplevelser er typisk, at den fødende har følt, at der blev taget beslutninger henover hovedet på hende. Derfor kan det være trygt at spørge undervejs i forløbet, hvis man er i tvivl om hvad der sker; måske via partneren, hvis den fødende er for koncentreret om fødslen til selv at tale.

Alt i alt vil det hjælpe at tænke fødslen igennem, inden det går i gang, selv om der er en masse ubekendte. Ved at kende til fødslens forskellige faser, erkende mulige angstscenarier samt at have talt om forventninger og behov med partneren, er man allerede godt på vej til den gode fødsel.

Fiskeolier modner barnets søvn

Når du som kommende mor spiser fisk under graviditeten, kan det spores i barnets søvn. Et forskningsprojekt sammenlignede det nyfødte barns adfærd i de første dage med, hvor mange fiskeolier moderen havde i blodet ved fødslen. Fiskeolierne gør ifølge studiet børnenes søvn mere rolig, afkorter den forvirrede overgang mellem søvn og vågenhed samt forlænger den tid hvor barnet er helt frisk og vågen. Barnets måde at sove på afspejler, hvor moden dets hjerne og nervesystem er. Og hermed i sidste ende formentlig også hvor godt det vil udvikle sig i den kommende tid. Kilde: Jerk Langer, Læge.

Spis æbler når du er gravid

Hvis mødre under graviditeten har spist mindst 4 æbler om dagen, vil deres nyfødte kun være halvt så udsatte for at udvikle astma, som børn af mødre, der ikke have spist lige så mange æbler.

Det viser en undersøgelse foretaget af universitetet i Aberdeen, Skotland, baseret på 2.000 mødre og deres børn.

Samme undersøgelse viste også, at gravide der spiser fisk flere gange om ugen, reducerer børnenes risiko for at udvikle eksem til det halve.

Kilde: www.forskning.no

Fødsler i 1500-tallet

Hvis du er højgravid og gået på barsel, har du måske brug for lidt underholdning for at holde utålmodigheden væk. Prøv her at læse om hvordan fødsler foregik i 1500-tallet (og vær glad for du lever i en anden tidsalder):

Når tiden var inde, blev den fødende kvinde anbragt på en lav seng i stenstuen, der måske var den samme som badstuen. Skulle fødslen fremmes, fik hun et varmt bad. Til tider lå hun på gulvet, i nogle tilfælde fødte hun siddende på skødet af en anden. Ofte knælede hun på det stråtækte gulv og fødte sit barn liggende på knæene, mens et par kvinder støttede hende. Og alle de forsamlede kvinder bad til Jomfru Maria "Mutter Maria! Lån mig nøglerne dine, så jeg kan åbne lænderne mine".

Alt hvad der kunne bindes, skulle løsnes på kvinden: hår, dragt, fodtøj. Alt hvad der var lukket og bundet i stuen, skulle åbnes eller løses op. Det blev anset for godt hvis der var en hellig kappe eller en messehagel eller hvis nogle skriftsteder blev skrevet på en papirstrimmel og bundet om halsen.

Barselskvinden kunne drikke forskellige mærkelige sten, opløst i vand. Hendes fødsel mente man så blev lettere. Og den ville også blive hurtigere og lettere, hvis hun spiste det flåede og pulveriserede bagben af en hare. I yderste nød kunne hun vakle ud og omfavne træet på gårdspladsen. Da ville hun få hjælp af den skytsånd, som boede i træet.

Mange kvinder var forsamlet om den fødende. De har alle gjort deres erfaringer og havde gode råd. Når fødslen var i fuld gang, hvilede kvinden både på albuer og knæ, og barnet fødtes bagud. Nogle af de mange hjælpekoner fik efterhånden større erfaring end andre, og fra 1500-årene kaldtes den egentlige hjælpekvinde for jordemoder.

Kvinderne skulle straks efter fødslen godtgøre, at barnet var velskabt, og om det var en dreng eller pige. Hvis det blev tvillinger, havde Gud vist, at kvinden havde været sin ægtemand utro!

Kilde: Ib Koch-Olsen "Danmarks kulturhistorie"