2.1.12

Fødsler i 1500-tallet


Hvis du er højgravid og gået på barsel, har du måske brug for lidt underholdning for at holde utålmodigheden væk. Prøv her at læse om hvordan fødsler foregik i 1500-tallet (og vær glad for du lever i en anden tidsalder):

Når tiden var inde, blev den fødende kvinde anbragt på en lav seng i stenstuen, der måske var den samme som badstuen. Skulle fødslen fremmes, fik hun et varmt bad. Til tider lå hun på gulvet, i nogle tilfælde fødte hun siddende på skødet af en anden. Ofte knælede hun på det stråtækte gulv og fødte sit barn liggende på knæene, mens et par kvinder støttede hende. Og alle de forsamlede kvinder bad til Jomfru Maria "Mutter Maria! Lån mig nøglerne dine, så jeg kan åbne lænderne mine".

Alt hvad der kunne bindes, skulle løsnes på kvinden: hår, dragt, fodtøj. Alt hvad der var lukket og bundet i stuen, skulle åbnes eller løses op. Det blev anset for godt hvis der var en hellig kappe eller en messehagel eller hvis nogle skriftsteder blev skrevet på en papirstrimmel og bundet om halsen.

Barselskvinden kunne drikke forskellige mærkelige sten, opløst i vand. Hendes fødsel mente man så blev lettere. Og den ville også blive hurtigere og lettere, hvis hun spiste det flåede og pulveriserede bagben af en hare. I yderste nød kunne hun vakle ud og omfavne træet på gårdspladsen. Da ville hun få hjælp af den skytsånd, som boede i træet.

Mange kvinder var forsamlet om den fødende. De har alle gjort deres erfaringer og havde gode råd. Når fødslen var i fuld gang, hvilede kvinden både på albuer og knæ, og barnet fødtes bagud. Nogle af de mange hjælpekoner fik efterhånden større erfaring end andre, og fra 1500-årene kaldtes den egentlige hjælpekvinde for jordemoder.

Kvinderne skulle straks efter fødslen godtgøre, at barnet var velskabt, og om det var en dreng eller pige. Hvis det blev tvillinger, havde Gud vist, at kvinden havde været sin ægtemand utro!

Kilde: Ib Koch-Olsen "Danmarks kulturhistorie"